Hvordan Tjekker Man Om Det Er ægte Sølv

Skrevet d. 16. November 2020
Tilla Rebsdorf

Sølv er ikke bare sølv - her er en kort guide 

Sterlingsølv, 925, 830, tårne og plet. Det er nogle af de begreber du skal kende til, hvis du vil tjekke, om det er "ægte sølv" du står med i hånden. Hvis du har arvet nogle lækre store sølvsmykker fra de gamle kendte danske guldsmedehuse, så er det jo rart at vide, om det nu også er ægte. Eller du står med din mormors sølvkaffekande, suppeskeen eller bestikket til 12 personer, og I er flere, der skal dele det? Så vender du det om, og kigger på stemplet, der er slået i genstanden. Måske skal du bruge en lup, eller et par ekstra briller, for det kan være lidt småt, og ofte er der flere stempler i. Et godt tip er også at tage et foto, og så forstørre det på din skærm. Dette skal du kigge efter:

925S  / sterlingsølv - drejer sig om smykker eller nyere genstande som bestik, her er sterlingsølv det mest almindelige. Tallene betyder, at  92,5 % af materialet i for eksempel denne gaffel er lavet af sølv, mens resten er noget andet. Det er altså helt i top.

830 /800 (sølv) - her er reglen den sammen. Godt 4/5 er ren sølv, mens resten er noget andet, og der er knap så meget rent sølv at gøre godt med. Det vil du også opleve, hvis du vil sælge det. Disse numre finder du ofte i ældre fade, lysestager eller lignende.

tre tårne  - svarer til 830 - så hvis du har hørt din mormor sige, at "i dag spiser vi med det tretårnede",  så ved du, at det var en festdag. Det er altså også.

to tårne /plet -  er der stemplet to tårne i bestikket, skal du holde dig fra det, medmindre det er arvegods, der betyder noget for dig. Pletsølv eller to tårne betyder, at genstanden bare er forsølvet med et tyndt lag sølv. Hvis du ser grundigt efter, vil du ofte se, at messingen kigger igennem. Det har altså ingen sølvværdi.  

Stempler og tårne borger for ægtheden. Det er nemlig strafbart at stemple sit sølv forkert, så her i Danmark kan du i hvert fald regne med det. Lad mig sige det straks - helt rent sølv med tallet 999 finder du ikke, med mindre du står med en sølvbarre i hånden. Men okay - det kan jo ske.

Selvfølgelig kan du pakke det hele sammen og gå til din guldsmed, for at få det vurderet, men det er da også lidt fedt sådan selv at kunne vurdere, hvad det er værd. 

Vi takker Perlen Odense for deres støtte til dette indhold. Perlen Odense forhandler blandt andet Smykker. Derfor er dette indhold markeret.

Næste indlæg
Vi kan alle komme til et sted i livet, hvor vi har brug for eller blot lyst til at komme af med nogle smykker. Dette kan både være for at frigive nogle penge, for at tynde ud i mængden, eller måske for at få råd til et n…
Hvis du har noget guld liggende, som du har haft i rigtig mange år, så har jeg en god nyhed til dig: Du har lavet en fantastisk investering. Prisen på guld er nemlig rigtig høj i disse år, faktisk er prisen på sit højest…
Sådan bliver dine smykker som nye Sølvrens, pudseklud, ultralydsrenser eller vand og sæbe. Smykker skal også renses for sæberester og døde hudceller. Sølvrens Sølvsmykker bliver mørke med tiden, kæden sk…
Rhodinering - sådan gør guldsmeden. Ser din nye sølvring ud, som var den lavet af det pureste hvidguld, er det næsten helt sikkert, fordi den er blevet rhodineret. En tur gennem et rhodiumbad giver smykket en overf…
Forgyldt eller doublé   Doublé-smykker med et let tryk på e-et, er forgyldte smykker, der under det tynde lag af guld, er fremstillet af et andet materiale, som for eksempel kobber, messing, bronze e…
Spørg din lokale guldsmed Det er en rigtig god ide, at du med jævne mellemrum tjekker op på dine smykker og får dem vurderet af en fagmand - en rigtig guldsmed. For et smykkeskrin med mange forskellige ringe, armb…
Hvis du tager en tur i dit smykkeskrin, og lurer på dine smykker vil du helt sikkert opdage at der stå små tal og bogstaver i smykkerne. Der kan stå ting som 925, 333, 585, samt nogle bogstaver, men hvad betyder disse ta…